KIRSTEIN STIFTER FONDSMÆGLERSELSKAB

Kirstein stifter fondsmæglerselskab

 

Kirstein A/S etablerer pr. 1. september 2017 søsterselskabet Spektrum Fondsmæglerselskab A/S, der skal rådgive og forvalte porteføljer for institutionelle investorer. Jesper Kirstein udnævnes til administrerende direktør for Spektrum Fondsmæglerselskab A/S, Andreas Weilby udnævnes til direktør, mens tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen bliver bestyrelsesformand.

Kirstein A/S rådgiver fortsat danske og internationale kapitalforvaltere. Anne Mette Lytzen udnævnes til administrerende direktør i Kirstein A/S, mens Jan Willers udnævnes til direktør.

Jesper Kirstein udtaler i forbindelse med etableringen af Spektrum: ”Jeg er stolt af at oprette et fondsmæglerselskab, der tilbyder professionelle investorer rådgivning og forvaltning af høj kvalitet. Vores tilladelse som fondsmæglerselskab gør os i stand til at betjene en bredere vifte af kunder og levere alle relevante ydelser til vores kunder”.

Spektrum har 12 erfarne medarbejdere og rådgiver fast porteføljer for samlet DKK 33 mia. Hertil kommer projektopgaver for de største pensionsselskaber. Andreas Weilby, direktør i Spektrum, supplerer: ”Selvom fondsmæglerselskabet er nystiftet, har vi i regi af Kirstein A/S mere end 24 års erfaring med udarbejdelse af investeringsstrategier og forvalterudvælgelse for nogle af Danmarks største investorer. Denne erfaring betyder sammen med vores uafhængighed, at vores kunder får adgang til et bredt spektrum af aktivklasser og verdens bedste forvaltere”.

Udover bestyrelsesformand Bodil Nyboe Andersen vil Spektrums bestyrelse bestå af tidligere vicedirektør i IMF Benedicte Vibe Christensen og advokat Carsten Pals.

Læs mere om Spektrum Fondsmæglerselskab A/S på hjemmesiden www.spektrum.as

For yderligere information:

Administrerende direktør Jesper Kirstein: j.kirstein@spektrum.as, 33 18 99 51

Direktør Andreas Weilby: a.weilby@spektrum.as, 33 18 99 62

Administrerende direktør Anne Mette Lytzen: am.lytzen@kirstein.as, 33 18 99 56

Direktør Jan Willers: j.willers@kirstein.as, 33 18 99 55

Kommunikationskonsulent: Julie Thaning: j.thaning@kirstein.as, 33 18 99 60

KONTAKT

Copenhagen Office

Kristen Bernikows Gade 6, 2.
DK-1105 Copenhagen

Phone: +45 3391 90 50
Email: info@kirstein.as

KORT OM KIRSTEIN A/S

Kirstein A/S rådgiver kapitalforvaltere i at styrke deres forretning og har i mere end et årti været konsulent for nogle af de største danske og internationale forvaltere. Vi fungerer som en strategisk og operationel sparringspartner, og samarbejdet er skræddersyet og tilpasset den enkelte forvalters behov. Vores konsulenter er alle investeringsprofessionelle, og et samarbejde med os betyder, at kapitalforvalteren får adgang til direkte og personlig rådgivning.

Seneste nyheder

VELKOMMMEN TIL TO NYE MEDARBEJDERE!

ER DU VORES NYE INVESTMENT CONSULTANT?

ACCESSIBLE ASSETS IN THE NORDICS